Af Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder

Håndsyet fodtøj bør passe som fod i en hose og hverken være for smalt, for kort eller få lavt i tåkappen. Ikke desto mindre er det blevet et mere og mere almindeligt syn blandt de patienter, der kommer på fodklinikkerne og hospitalerne. Dårligt håndsyet fodtøj kan give patienten sår, hvilket skaber stor frustration blandt medlemmer af Danske Fodterapeuter. En tråd i foreningens facebookgruppe afslører, at problemet er udbredt og opleves mange steder i landet.

Det er bare ikke altid, at problemerne kommer frem i lyset, da nogle patienter ikke kan overkomme at klage. Andre gange bliver problemerne løst ved, at fodterapeuten starter en dialog med håndskomageren eller bandagisten, der har rettet op på fodtøjet. Men det går alt sammen under kommunens radar, som betaler mange penge for håndsyet fodtøj til borgerne.

Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter, siger:

’Det er trist at høre, at det går mere og mere ned ad bakke for kvaliteten af håndsyet fodtøj. Jeg kender godt selv til det. Specielt da jeg var ansat på Slagelse Sygehus, hvor jeg så rigtig meget dårligt fodtøj. Det er et problem, som vi fodterapeuter ikke kan løse, selvom vi sidder med bivirkningerne af det i form af sår. Det er rigtig trist for patienten og slet ikke er i orden’.

Hun opfordrer medlemmerne til at rapportere det som en utilsigtet hændelse – også selvom fodtøjet endnu ikke har forårsaget en skade.

Tina Christensen anbefaler desuden at opfordre patienten til at klage til håndskomageren/bandagisten, kommunen og Diabetesforeningen, hvis patienten er medlem. Medlemmer, der skriver et brev til håndskomagerne/bandagisten, anbefaler hun at udlevere en kopi af brevet til patienten, som de kan sende til kommunen eller Diabetesforeningen.

Flere medlemmer vurderer, at problemerne skyldes, at kommunerne presser priserne så meget, at  håndsyet fodtøj oftere bliver produceret billigt i udlandet, hvilket kan gå ud over kvaliteten. Andre mener også, at det spiller ind, at uddannelsen til håndskomager er nedlagt, og at antallet af ortopædiske håndskomagere falder, som et resultat af dette.

Retfærdighedsvis giver flere medlemmer også udtryk for, at der stadig findes håndskomagere og bandagister, som leverer håndsyet fodtøj i perfekt pasform.

Antallet dårlige oplevelser med patienters håndsyede fodtøj stiger blandt medlemmerne i disse år.
Antallet dårlige oplevelser med patienters håndsyede fodtøj stiger blandt medlemmerne i disse år.

Sådan rapporterer du
De fleste kliniksystemer har en knap, hvor du kan klikke dig direkte ind i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) og rapportere en utilsigtet hændelser. Ellers kan du selv gå ind på www.stps.dk, hvor du finder et link til databasen.

Det tager cirka syv minutter at rapportere en hændelse.

Hvad er en utilsigtet hændelse?
Sundhedsstyrelsen definerer utilsigtede hændelser som på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende (’nær-ved-hændelser’).

Du skal også rapportere utilsigtede hændelser, der opstår i overgange mellem din klinik og andre sektorer såsom hospitaler, når du bruger medicinsk udstyr eller oplever infektioner; det er uanset om patienten er kommet til skade eller ej. Indlæggelser, død og alvorlige skader skal også rapporteres.