Af Tina Rønhøj/kommunikationskonsulent

’Endnu en skjult skat for os. Det er den tredje, jeg har betalt på 18 måneder. Og jeg er bare indlejer, ikke ejer’, sådan skrev et medlem for nylig i foreningens lukkede facebookgruppe, efter at det er kommet frem, at Styrelsen for Patientsikkerhed igen opkrævede gebyr for det sundhedsfaglige tilsyn (tidligere kaldet det risikobaserede tilsyn).

Gebyret er for højt
At styrelsen opkræver gebyret tre gange i løbet af så kort en periode er ikke den eneste kritik, der lyder fra medlemmerne af Danske Fodterapeuter. Mange er utilfredse med, at udgifterne for tilsynet bliver pålagt dem, og at gebyret er alt for højt. Et medlem skriver: ’Jamen, så kaster vores klinik 10.000 kroner mere den vej’, hvilket tydeliggør problematikken med, at gebyret er knyttet til cvr-nummeret og derfor kan betyde, at det fx skal betales fem gange på en klinik, hvor der er en ejer og fire indlejere.  

Vil have gebyret sat ned
Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter, er klar over problematikken og er enig med medlemmerne i, at gebyret er alt for højt for små selvstændige erhvervsdrivende som Danske Fodterapeuters medlemmer, hvor cirka 99 procent er enkeltmandsvirksomheder.

’Jeg vil gerne understrege, at Danske Fodterapeuter benytter enhver lejlighed til at gøre opmærksom på, at gebyret bør sættes ned for selvstændige erhvervsdrivende. Det er alt, alt for højt i forhold til, at udgiften risikerer at blive mangedoblet på en klinik med mange indlejere. Jeg synes også, at det er alt for højt i forhold til den indtægt, fodterapeuter har, som i de fleste tilfælde ligger langt under mange af de andre selvstændige, sundhedsfaglige grupper. Derfor betaler vi som faggruppe et gebyr, der ude af proportioner og det er bestemt ikke fair’, siger hun.

Politisk sejr gav billigere kategori
Hun minder medlemmerne om, at Danske Fodterapeuter ikke har siddet på hænderne i den sag. Allerede da lovforslaget om det nye tilsyn og gebyr blev sendt i høring i 2016, reagerede foreningen ved at kritisere strukturen og gebyret. Det skete blandt andet via et høringssvar og et debatindlæg sammen med Dansk Kiropraktor Forening og Danske Fysioterapeuter, der også mente, at deres medlemmer skulle betale et uforholdsmæssigt højt gebyr. Danske Fodterapeuter samarbejdede også med Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der gerne ville gøre deres indflydelse gældende og arbejde for at få gebyret sat ned. Den indsats resulterede i, at der blev oprettet en ny gebyrkategori for selvstændige erhvervsdrivende, der var lavere end hidtil. En stor sejr for en lille organisation.

’Selvom gebyret blev sat ned, var vi fortsat utilfredse med størrelsen på det. Dog ser vi det som en succes, at vi havde opnået en ny kategori 5, der er mere end 300 kroner billigere, for enkeltmandsklinikker, fordi vi mente, at vi nemmere kunne bearbejde beløbet på sigt, siger Tina Christensen.

Vil ikke gå rettens vej
I 2018 blev det sundhedsfaglige tilsyn revideret, og Danske Fodterapeuter skrev igen et høringssvar med kritik af gebyrets størrelse. Dog uden succes.

’Vi stopper imidlertid ikke her, men fortsætter med at kaste lys over de urimeligt høje gebyrer, som rammer de mindste økonomier allerhårdest. Vores faggruppe betaler samlet set omkring 3,5 millioner kroner til at finansiere tilsynet, hvilket ikke står mål med, at omkring 140 af os har haft tilsyn i de tre år, tilsynet har eksisteret. Men det nytter altså ikke noget at tro, at vi kan få en myndighed til at stoppe med at opkræve gebyret ved at lægge sag an mod staten eller undlade at betale. Det får vi ikke andet ud af end en kæmpestor advokatregning, og det kan jeg ikke forsvare at spilde medlemmernes penge på’, siger hun.

Kollektiv betaling er bedst
’Jeg kan godt forstå medlemmer, der undrer sig over, hvorfor de skal betale gebyr for et tilsyn, som de måske aldrig ser skyggen af.  Og til dem vil jeg sige, at de skal tænke på alternativet. Tænk, hvis det kun er dem, der får tilsyn, som skal betale for hele administrationen. Så ville det blive en økonomisk straf og alt for dyrt for den enkelte. Derfor er det bedre, at faggruppen betaler kollektivt for det, så beløbet spredes ud på alle. Det skal bare ikke være så højt’, siger Jesper Farbøl, juridisk konsulent i Danske Fodterapeuter.

Det sundhedsfaglige tilsyn er markant anderledes, end den måde akkrediteringen er strikket sammen på. Derfor er der også stor forskel på økonomien i de to tiltag, idet man betaler gebyr for tilsynet, som er knyttet til autorisationen og er en kontrol af, at man lever op til de krav, som alle statsautoriserede fodterapeuter skal opfylde. Akkrediteringen derimod udløser en udbetaling og er en kvalitetsudviklende proces, der er baseret på standarder, som ikke stiller krav udover dem, der allerede står i lovgivningen.

Brug tilsynet i markedsføringen
Lea Stentoft Berling, sekretariatschef i Danske Fodterapeuter, opfordrer medlemmerne til at få det bedste ud af det sundhedsfaglige tilsyn og det tilknyttede gebyr, som lige nu ser ud til at være kommet for at blive.

’Jeg synes, at man skal se muligheden for at bruge tilsynet i sin markedsføring, ligesom man kan bruge akkrediteringen. For uanset om man får tilsyn eller ej, skal alle leve op til kravene. Så hvorfor ikke se det som et kvalitetsstempel, at klinikken lever op til alle de krav, som Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med. På den måde kan man lægge afstand til uautoriserede fodplejere og give garanti for kvalitet og patientsikkerhed. Det stempel indebærer både udgifter og offentliggørelse. Og vi kan ikke få det ene uden det andet, og så vil jeg altså foretrække en branche, hvor der er fuldstændig styr på patientsikkerheden’, siger hun.

Tina Christensen, formand, mener, at gebyret for det sundhedsfaglige tilsyn fortsat er for alt for højt for små, selvstændige erhvervsdrivende.
Tina Christensen, formand, mener, at gebyret for det sundhedsfaglige tilsyn fortsat er for alt for højt for små, selvstændige erhvervsdrivende.

Om gebyr for tilsyn
Gebyret for det sundhedsfaglige tilsyn (tidligere det risikobaserede tilsyn) bliver opkrævet en gang om året.
I indkøringsperioden er gebyret blevet opkrævet uregelmæssigt, fordi det først var bagudbetalt i 2017 og 2018 og derefter forudbetalt for 2019. Det betyder, at gebyret er blevet opkrævet i starten af 2018, i slutningen af 2018 og igen i maj 2019; altså tre gange på halvandet år.
I 2019 lyder gebyret på 2009 kroner for enkeltmandpraksisser og 2344 kroner for flermandspraksisser.
Læs mere om gebyret

Hvorfor er dit udstyr kritisk?
Det er Statens Serum Institut og Danske Fodterapeuter, der har vurderet, hvilken gruppe, fodterapeuters behandlingsudstyr skal klassificeres i. Og der er enighed om, at udstyret er kritisk og hører til niveau 3. Den vurdering beror på flere faktorer, hvoraf den ene er, at behandling med skalpel udgør en risiko for at gennembryde huden, ligesom beskæring af sår og behandling af granulationsvæv indebærer kontakt med andre hudlag.
En anden faktor er, at faggruppen og uddannelsen i flere årtier har benyttet ovne til at sterilisere instrumenter. Og da den handling kun hører til procedurerne for kritisk udstyr (niveau 3), har faggruppen selv været med til at definere, hvordan vores udstyr skal rengøres.
Hvis faggruppens udstyr hørte til semi-kritisk udstyr, ville fodterapeuter slet ikke have brug for ovne, men kunne nøjes med at desinficere, hvilket svarer til trin 1 og 2 i den såkaldte tretrinsraket (rengøring, desinfektion og sterilisation).