Af Tina Rønhøj/kommunikationskonsulent 

Region Sjælland har netop afsat 700.000 kroner i budgettet om året fra 2021 til at etablere fri nedsættelsesret for fodterapeuter. Det vil gøre det langt nemmere at få et ydernummer ligesom i Region Syddanmark, som har kørt med det i adskillige årPengene skal bane vejen for, at Regionsrådet senere på efteråret 2020 kan godkende en ny praksisplan med fri nedsættelsesret, der netop nu er i høring.    

Forsøgsprojekt med fri tilgængelighed
Det er regionens plan at opstarte et forsøgsprojekt med fri nedsættelsesret for at øge tilgængeligheden for borgerne, så blandt andet flere diabetikere kommer til fodterapeut. Fri nedsættelsesret skal også være med til at løse nogle af regionens rekruttteringsproblemer blandt fodterapeuter. I forslaget til praksisplanen indgår også en mulighed for at få behandlende medhjælpere uden omsætningsloft, fordi erfaringerne fra andre regioner viser, at det giver den største effekt.  

Et stort skridt 
Danske Fodterapeuters repræsentanter i samarbejdsudvalget har i mange år arbejdet på at forbedre mulighederne for at få ekstra kapaciteter eller ydernumre i Region Sjælland 

‘Det et stort fremskridt, at de penge, der skal til for at realisere de ønsker, nu er afsat i regionens budget. Lige nu ligger forslaget til praksisplanen i høring og vi ved ikke, hvordan praksisplanen ender med at blive strikket sammen. Derfor kan vi ikke melde noget ud, før den er godkendt i Regionsrådet’, siger Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter. Det er planen, at den ny praksisplan træder i kraft i 2021. 

I Region Sjælland har de allerede planer om at udrulle erfaringerne med fri nedsættelse for fodterapeuter til andre praksisområder.   

Hent Region Sjællands budgetaftale