Overenskomstforhandlingerne med Danske Regioner nærmer sig og i Fodterapeuten kan du læse, at medlemmerne allermest vil have højere honorarer i en ny overenskomst.

Du kan også møde klinikejer fra Aarhus, Hanne Stenbæk Devantie, der har arbejdet under overenskomsten siden den spæde start. Hun giver udtryk for, at hun har svært ved at få det til at løbe rundt med de nuværende honorarer. De normale klinikpriser er stukket af i forhold til taksterne og kløften er kun blevet større de seneste år. 

Du kan også læse FTFas karrierecoach, Martin Nielsen, råd til, hvordan du puster liv i din arbejdsglæde ved blandt andet at finde ud af, hvad du ønsker dig i arbejdslivet og skrive en kontrakt med dig selv.