Kommune står forrest i kampen for at lukke hul i loven

I et debatindlæg på Altinget Sundhed støtter Ishøj kommune op om, at regeringen bør få lukket hullet i loven, så udsatte patienter ikke risikerer at ende i hænderne på uautoriserede behandlere, hvor patientsikkerheden ikke er i orden.

 

Merete Amdisen, formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune (S), skriver:

'I Ishøj Kommune er vi enige med Danske Fodterapeuter og Diabetesforeningen i, at hullet i loven udgør et problem i vores bestræbelser på at sikre høj kvalitet i det nære sundhedsvæsen. Derfor har vi som kommune valgt at gå forrest ved kun at indgå prisaftaler med statsautoriserede fodterapeuter, og det er takket være vores borgere’.

 

Du kan se Ishøj Kommunes debatindlæg hér.

 

Danske Fodterapeuters indlæg i Altinget

Kort før jul bragte Altinget et debatindlæg, skrevet af Danske Fodterapeuter og Diabetesforeningen. I indlægget opfordres regeringen til at få ændret reglerne for udvidet helbredstillæg i sundhedsreformen.  Hullet i loven har den negative konsekvens, at der i dag ikke stilles nogle krav til de kommunale fodbehandlere, som i dag yder behandling under det udvidede helbredstillæg. Groft sagt kan man i dag få behandling hos enhver, og hvor der ingen krav stilles om kvalitet eller patientsikkerhed.  

Du kan se indlægget hér.

Ishøj kommune støtter op om, at regeringen bør få lukket hullet i loven, så udsatte patienter ikke risikerer at ende i hænderne på uautoriserede behandlere
Ishøj kommune støtter op om, at regeringen bør få lukket hullet i loven, så udsatte patienter ikke risikerer at ende i hænderne på uautoriserede behandlere