Har du modtaget en kontrolstatistik fra regionen og et brev, hvor du bliver bedt om at forklare dit forbrug af specifikke ydelser? Så er du ikke alene. Alle fem regioner er i øjeblikket i gang med at følge op på forbruget af ydelser og sender derfor breve til de fodterapeuter, som har et forbrug på ydelser, der ligger 25 procent højere eller lavere end gennemsnittet i regionen.

Det betyder ikke, at du har gjort noget galt. Det kan sagtens skyldes, at du har klinik i et område, hvor der fx bor mange diabetespatienter med følgesygdomme. Eller at du er særligt god til at spotte og argumentere for, hvornår dine leddegigtpatienter skal have indlæg.

 

Hvordan kan jeg få hjælp?

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal tolke kontrolstatistikken, kan du starte med at læse Danske Fodterapeuters beskrivelse af, hvordan det foregår eller se en video om det. Du kan også hente en forklaring på, hvordan du læser kontrolstatistikken.

Når du har læst dokumenterne og set videoen - og stadig er i tvivl om noget - er du velkommen til at kontakte Danske Fodterapeuter.

Inden du kontakter sekretariatet skal du først hente kontrolstatistikken på sundhed.dk og sende den til info@fodterapeut.dk sammen med brevet fra regionen, da sekretariatet ikke har adgang til medlemmernes kontrolstatistikker eller breve.