Af Tina Rønhøj/kommunikationskonsulent

Forhandlingsmødet den 17. december om en ny overenskomst mellem Danske Fodterapeuter og Danske Regioner er udsat. Det skyldes, at en person i forhandlingsdelegationen er blevet smittet med covid-19.

”Det er selvfølgelig superærgerligt, at vi er nødt til at udsætte forhandlingerne så tæt på målstregen. Men det er, hvad vi må forvente i denne tid. Og da det kræver specialistviden om denne konkrete forhandling, er ikke muligt at erstatte en deltager i forhandlingsdelegationen med en vikar. Den risiko vil vi ikke løbe, da det kan påvirke resultatet”, siger Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter.

Danske Fodterapeuter og Danske Regioner har aftalt at gøre et nyt forsøg på at gennemføre forhandlingerne 15. januar 2021.

15. december 2020. Opdateret 22. december 2020.

Det bliver først i starten af 2021, at det 2. forhandlingsmøde kan løbe af stablen i Danske Regioners hus FOTO: Torben Klint/Ritzau Scanpix
Det bliver først i starten af 2021, at det 2. forhandlingsmøde kan løbe af stablen i Danske Regioners hus FOTO: Torben Klint/Ritzau Scanpix
Arkivfoto fra 1. forhandlingsmøde: Fra venstre: Gyrit Madsen, næstformand, Tina Christensen, formand, og Bo Libergren, næstformand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Arkivfoto fra 1. forhandlingsmøde: Fra venstre: Gyrit Madsen, næstformand, Tina Christensen, formand, og Bo Libergren, næstformand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn