I dag vedtog Folketinget at gennemføre en undersøgelse af problemer med patientsikkerhed i kommunal fodbehandling.
Afstemningspanelet lyste op med grønne prikker for ja over hele linjen, da folketingspartierne i dag skulle stemme, om Folketinget skal gennemføre en undersøgelse af fodbehandling til ældre med dårlig helbredstilstand. Undersøgelsen skal vise om de regler, der gælder for kommunale tilskud til fodbehandling – det udvidede helbredstillæg – bør revideres. Reglerne blev indført i 2003 og tager ikke højde for de krav, der stilles til patientsikkerhed og kvalitet i sundhedsbehandlinger med offentligt tilskud i dag.
Sundhedstilskud på beskæftigelsesområdet
Afstemningen er kulminationen på en forespørgselsdebat, der blev afholdt i Folketinget fredag den 26. februar. Her deltog både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), fordi det udvidede helbredstillæg ydes via lov om social pension, der hører under Beskæftigelsesministeriet. Men da det udvidede helbredstillæg er et sundhedstilskud, er det relevant at inddrage Sundhedsministeriet i debatten. Langt de fleste partier havde sendt deres sundhedsordførere til at deltage i debatten, fordi fokus lå på patientsikkerhed, kvalitet og tryghed.
Vil sikre patientsikkerhed og tryghed
Det er Liselott Blixt, sundhedsordfører (DF), der har taget initiativ til forespørgselsdebatten. I debatten sagde hun blandt andet.
”Når vi giver offentlige kroner til borgere, der har brug for behandling, så skal vi også sikre, at de får den bedste behandling, og at man holder øje med, om de får en forværring af deres diagnose, og her har fodterapeuter en længere uddannelse og en pligt til at indberette data. Det er også vigtigt, når man fx har diabetes og hvis man får det værre, at en behandler så kan se det og sende vedkommende videre. Derfor mener vi, der er en god portion forebyggelse i, at vi har nogle borgere, der ikke får det dårligere. For vi skal sikre, at der er den her gode patientsikkerhed, så de kan føle sig trygge og de kan klage, men de kan søreme også få erstatning, og det kan man ikke ved at gå til en, der ikke er autoriseret”.
Ingen krav om uddannelse
I løbet af debatten står det klart, at Danske Folkeparti ikke er det eneste parti, der mener, at man bør se på området.
Birgitte Vind, ældreordfører (S), mener ligesom Liselotte Blixt, at vi skal sikre høj faglig kvalitet og sikkerhed for patienten, når man får behandling i det offentlige system.
”Når vi så taler om det udvidede helbredstillæg efter lov om social pension, er der ikke sådan et krav. Det er jo faktisk ikke engang et krav, at behandlingen foregår hos en person, der har gennemgået en fodplejeuddannelse, som fru Liselott Blixt også var inde på. Og derfor kan vi i Socialdemokratiet bestemt også støtte op om, at Beskæftigelsesministeriet sammen med Sundhedsministeriet tager initiativ til at se på, om der er indikationer på, at der er udfordringer med patientsikkerheden”.
Fokus på forebyggelse
Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører (SF), har længe interesseret sig for udfordringerne med patientsikkerhed i tilskuddet og lagde især vægt på, at det svært for borgerne at navigere i tilskuddene og hvor de skal gå hen. Hun understregede også flere gange, at det meget relevant også at inddrage forebyggelse af fodsår og amputationer i overvejelserne.
”Jeg er optaget af, at vi bliver bedre til at forebygge i stedet for at helbrede. For det er der bare mere livskvalitet i. Der er ikke meget livskvalitet i at ende i en seng med et amputeret ben. Men det handler om at kunne forebygge det og vide, at man hele tiden har muligheden og ressourcerne til at passe godt på sine fødder, så man ikke ender i den situation, på trods af at man er en kronisk patient. Og den der forebyggende indsats vil jeg bare blive ved med at adressere”.
En lille fejl kan være fatal
Kirsten Normann Andersen fortæller, at hun har set eksempler på patienter, som har søgt efter en fodterapeut for at få forebyggende behandling, men er endt hos en ikke-autoriseret behandler, som kom til at lave skader.
”Det er i virkeligheden en af årsagerne til, at jeg er kommet til at interessere mig voldsomt for det her område, hvor fejl kan være fatalt, og hvor den lille fejl faktisk kan betyde forskellen på, at man beholder sit ben eller ej”.
Liselott Blixt understregede, at det er vigtigt, at undersøgelsen er grundig og opfordrede ordføreren til at tage hendes bekymring med:
”Jeg ville være bange for, at en undersøgelse ville sige, at der ikke er så mange klager, for de amputationer, der er, er på grund af diabetes, dårligt blodomløb eller whatever, og man ville så ikke kunne se, at den egentlige grund er, at der ikke er blevet forebygget”.
Kan få indtryk af blåstempling
Jane Heitmann, formand for Sundheds- og Ældreudvalget, sagde, at man helt ærligt mangler et overblik over, hvordan det reelt står til med den tilskudsberettigede behandling hos ikke-uatoriserede fodbehandlere. Og at man fx ikke ved, hvor mange mennesker, der fejlbehandles.
”Udfordringen er jo, som Dansk Folkeparti italesætter med forespørgslen her, at kommunerne ikke stiller krav til autorisation, når der gives tilskud til behandling. Det kan være utrygt for vores folkepensionister, at de, når de lægger foden frem, ikke kan være helt sikre på, at den, der fører kniven eller høvlen, er kvalificeret til det. Ældre kan let få det indtryk, at når en behandler er godkendt til kommunale tilskud, er det det samme som en blåstempling af kvaliteten. Man kan jo ikke fortænke de ældre i, at de kan få det indtryk.
Perspektiver i drøftelsen
Peter Hummelgaard rundede debatten af med at sige, at regeringen er åbne overfor at undersøge, om der er indikationer på, at der er problemer med patientsikkerhed på områder.
”Jeg skal være ærlig og tilstå, at det ikke er et område, jeg indgående har beskæftiget mig med, så derfor er jeg også blevet klogere af debatten. Så jeg synes helt klart, at der er perspektiver i at drøfte de her ting videre”.
Senest ved udgangen af 2021, skal Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministeriet tage initiativ til at undersøge, om der er indikationer på patientsikkerhedsmæssige udfordringer i ordningen for udvidet helbredstillæg til fodbehandling og handle på det, hvis det er tilfældet. Senest ved udgangen af 2022 skal undersøgelsen ligge klar.
2. marts 2021
