Hvordan sidder dine skuldre og arme, når du behandler fødder? Nede, mens du har albuerne ind til kroppen? Hvis ikke, skal du huske at minde dig selv om det - for det skåner din krop mod nedslidning. 

Skuldrene og armenes position er dog ikke det eneste, du skal minde dig selv om for at have et sundt arbejdsliv. Også indstillingen af din stol, dit lys og hvordan du beskytter dig mod bakterier og skadelig kemi er vigtige faktorer i dit arbejdsmiljø. For ikke at tale om dit stressniveau.

For at hjælpe dig godt i gang med at give dit arbejdsmiljø en tur med den desinficerende klud, har Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for velfærd og offentlig administration (BFA) revideret branchevejledningen for fodterapeuter i samarbejde med Danske Fodterapeuter. Arbejdstilsynet har godkendt indholdet, så det svarer til loven på området. 

Du kan hente 'Sund på job' her og bruge den til regelmæssigt at holde dig selv til ilden, så du får et sundt og godt arbejdsliv.  

Fodterapeuter er i risiko for at blive nedslidte af arbejdet og derfor bør du passe på dig selv og følge så mange råd om et godt arbejdsmiljø som muligt.
Fodterapeuter er i risiko for at blive nedslidte af arbejdet og derfor bør du passe på dig selv og følge så mange råd om et godt arbejdsmiljø som muligt.