Af Tina Rønhøj/kommunikationskonsulent

Klinikker for fodterapi holder fortsat åbent sammen med blandt andre fysioterapeuter, tandlæger og kiropraktorer. Det samme gælder resten af sundhedsvæsenet. Det fremgik af pressemødet i Statsministeriet i går aftes den 16. december, og det står i den bekendtgørelse og  den pjece, der blev udgivet umiddelbart efter, som du kan se til højre i billedet. Du kan også læse det i denne nyhed fra Sundhedsstyrelsen: 'Husk, at du stadig skal gå til lægen'

Sundhedsvæsenet skal ikke forveksles med liberale serviceerhverv, der omfatter massører, frisører, tatovører og lignende.

Har du klinik i et storcenter, kan du også fortsat holde åbent sammen med fødevarebutikker. Du må drive din klinik, som du plejer. Du må også fortsat sælge cremer, strømper, sko og lignede, som et supplement til din klinikdrift. 

Det er selvfølgelig afgørende, at du lever op til de krav, som sundhedsmyndighederne stiller til dig som sundhedsperson, for at forebygge smitte med covid-19.

Læs mere om, hvilke brancher, der er lukket ned hen over jul og nytår.

 17. december 2020

Fodterapeuter fortsætter med at behandle ligesom resten af sundhedsvæsenet Foto: IstockPhoto
Fodterapeuter fortsætter med at behandle ligesom resten af sundhedsvæsenet Foto: IstockPhoto