Danske Fodterapeuter har lanceret en kampagne ’I trygge hænder’, der skal sikre kvaliteten og patientsikkerheden i fodbehandlingen af ældre borgere.

I princippet kan du åbne en fodklinik i morgen – uden nogen form for uddannelse - og begynde at behandle ældres fødder med tilskud fra kommunen. For reglerne om det udvidede helbredstillæg stiller i dag ingen krav til, hvem der må udføre behandlingen. Det betyder, at både autoriserede fodterapeuter og uautoriserede fodplejere kan behandle ældre med tilskuddet, som gives af kommunerne til ressourcesvage pensionister, der har brug for fodbehandling. Det vil Danske Fodterapeuter gerne lave om på, så det kun er statsautoriserede fodterapeuter, der må udføre behandlingen.

 

Lav kvalitet og ringe patientsikkerhed
De manglende kvalitetskrav betyder, at de ældre risikerer at få forkert behandling eller behandling af for lav kvalitet.  Desuden risikerer de, at begyndende sår og skader på fødderne ikke bliver opdaget i tide, fordi behandleren ikke har kompetencerne til at opdage og forebygge dem. Samtidig betyder de manglende kvalitetskrav til fodbehandlingen, at de ældres patientsikkerhed er svækket. Reglerne om patienters retsstilling og klage- og erstatningsadgang gælder nemlig kun, hvis patienterne modtager behandling hos autoriserede sundhedspersoner.

 

Diabetes stiller høje faglige krav
Diabetikere er i særlig risiko, fordi de kan udvikle diabetiske sår på deres fødder. Hvis sårene ikke bliver opdaget tidligt kan de i værste fald ende med amputation, som er den dyreste og mest alvorlige senkomplikation. På grund af reglernes manglende krav til kvaliteten af fodbehandlingen sker det i dag, at ældre diabetikere bliver anvist til uautoriserede fodplejere, selvom denne faggruppe ikke har de nødvendige sundhedsfaglige kompetencer til at behandle diabetiske fødder. Det er i modstrid med Sundhedsstyrelsen i kliniske retningslinjer om  diabetiske fodsår, der udelukkende anbefaler, at statsautoriserede fodterapeuter står for behandlingen. 

 

Ingen krav til kvaliteten
En anden udfordring er, at kommunerne kan indgå prisaftaler på området. At vælge den billigste behandler kan imidlertid udgøre en risiko, hvis ikke kommunen sikrer kvaliteten af behandlingen. Desuden opfatter de ældre ofte kommunernes prisaftaler som en blåstempling af behandlernes kvalitet, selvom aftalerne udelukkende bliver indgået på grund af prisen.  Kun hver tredje kommune stiller krav om, at statsautoriserede fodterapeuter varetager de ældres fodbehandling.

Enkelte kommuner har dog på eget initiativ indskærpet, at det kun er autoriserede fodterapeuter, som må udføre de ældres fodbehandling, men kommunerne fortolker loven forskelligt. Danske Fodterapeuter mener derfor, at der er et behov for en ensretning af forvaltningen på området. 

Kampagnen kører især ud på Facebooksiden ’I trygge hænder’, hvor du kan se videoer og finde fakta om fodbehandlingen med tilskud fra kommunerne.

 

Gå til Facebooksiden: I trygge hænder

 

 

Reglerne om helbredstillæg

Reglerne om det almindelige og udvidede helbredstillæg er defineret i Lov om social pension og stiller ingen krav til behandleren. I stk. 1 kan du læse om det almindelige helbredstillæg, mens stk. 4 handler om det udvidede helbredstillæg.

  • 14 a. Kommunalbestyrelsen yder helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold til tilskudsprisen efter kapitel 42 i sundhedsloven. Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 60, stk. 2, og § 64, stk. 2, i sundhedsloven.

Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsgruppe 2 efter sundhedsloven, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 65-69, 71 og 72 i sundhedsloven svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsgruppe 1.

Stk. 4. Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Ældre fødder skal i trygge hænder
Ældre fødder skal i trygge hænder

Det udvidede helbredstillæg i danske kommuner i 2016

  • 45 procent af kommunerne har i dag prisaftaler på fodbehandling med udvidet helbredstillæg.
  • Syv procent af kommunerne er ved at indgå prisaftaler i oktober 2016.
  • 39 procent af de kommuner, som har prisaftaler, har indgået aftaler med fodplejere.
  • 25 procent af de kommuner, som har prisaftaler, ved ikke, hvorvidt det er statsautoriserede fodterapeuter eller fodplejere, de har prisaftaler med.
  • Det udvidede helbredstillæg koster cirka 81,2 millioner kroner om året.
  • Kommunerne vurderer, at et krav om at indgå aftaler med statsautoriserede fodterapeuter vil medføre en prisstigning på ti procent.
  • Det vil sige, at en sikring af kvaliteten kun vil koste cirka otte millioner kroner om året.

Kilde: Analyse gennemført af Advice for Danske Fodterapeuter i oktober 2016

Danskerne mener der bør være kvalitetskrav til fodbehandling med offentligt tilskud

  • Tre ud af fire danskere mener, at der bør være en minimumsstandard for, hvem der må udføre fodbehandlinger med kommunalt tilskud.
  • Syv ud af ti danskere vælger en statsautoriseret fodterapeut som behandler, når de kender forskellen.
  • Kun 13 procent mener, at det er i orden, at uautoriserede fodplejere har lov til at udføre fodbehandlinger, som fx fjerne ligtorne eller hård hud med skalpel.
  • Kun 14 procent mener, at alle kan behandle fødder og få offentligt tilskud til det.

Kilde: Meningsmåling gennemført af Userneeds for Advice og Danske Fodterapeuter i oktober 2016