Af Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder

Toppen af et isbjerg kan sammenlignes med implementeringen af det risikobaserede tilsyn. For under overfladen af de synlige krav i målepunkterne har ligget et utal af tvivlsspørgsmål, som Danske Fodterapeuter har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed tage stilling til undervejs. Det har indebåret adskillige møder, telefonsamtaler og mailudvekslinger, som i de fleste tilfælde har båret frugt. Har du mistet overblikket, kan du her få et indblik.

Fik gebyret sat ned
Første gang Danske Fodterapeuter kom på banen var tilbage i 2016, da det risikobaserede tilsyn blev vedtaget med et gebyr, der så ud til at være ude af proportioner for små, selvstændige erhvervsdrivende. Med opbakning fra Mette Abildgaard (K) og May-Britt Kattrup (LA) lykkedes det Danske Fodterapeuter at få oprettet en helt ny kategori fem, hvor gebyret var omkring 300 kroner billigere end i kategori fire.  Læs artikel her. 

Møder og vejledning om hygiejne
Da målepunkterne lå klar, blev fodterapeuter valgt til at få det risikobaserede tilsyn, som en af de første faggrupper. Danske Fodterapeuter holdt i den forbindelse et møde med styrelsen og bad dem besøge nogle klinikker, så de kunne tage højde for forholdene. Men det afviste styrelsen. Til gengæld indvilligede Styrelsen for Patientsikkerhed dog i at deltage i medlemsmøderne i foråret 2017, hvor de fortalte om de krav, som faggruppen skulle leve op til. I samme moment udgav Danske Fodterapeuter en hygiejnevejledning, som er en oversigt over valgmuligheder i tre-trinsraketten, som er et krav. Vejledningen er godkendt af Statens Serum Institut, og du kan læse den her. 

Steriliseringskrav præciseret
Hverken målepunkter eller hygiejnevejledning har dog vist sig at svare tilstrækkeligt på tvivlsspørgsmål om kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Derfor har Danske Fodterapeuter været i dialog med styrelsen løbende, blandt andet om reglerne om mærkning og opbevaring af steriliserede instrumenter for at få styrelsen til præcisere deres krav. Det samme gælder kravene til, hvordan man rengører korrekt mellem patienter, hvilket har ledt til ny instruks, hvor det præciseres. Se den i oversigten her.

Egen vejledning på vej
Danske Fodterapeuter er dog fortsat ikke tilfredse med de vejledninger, der er tilgængelige for fodterapeuter og har derfor bedt Statens Serum Institut udarbejde Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) for klinik for fodterapi.

’Set i lyset af al den usikkerhed, medlemmerne har oplevet i forbindelse med kravene i Det risikobaserede tilsyn, mener jeg ikke, at målepunkterne og National Infektionshygiejniske Retningslinjer dækker behovet for vished om kravene. Vi kan ikke leve med at skulle finde svarene i retningslinjer, som er skrevet til en helt anden målgruppe – de praktiserende læger –, da vores faggruppe arbejder med nogle helt andre problematikker. Derfor mener jeg, at der er behov for retningslinjer, der er tilpasset fodterapeuter’, siger Tina Christensen.

Frist og udsættelse
Varslingsfristen er en anden udfordring, der opstod i forbindelse med tilsynsbesøgene, som Styrelsen for Patientsikkerhed i første omgang satte til fire uger, hvilket Danske Fodterapeuter opponerede mod og bad dem forlænge den. Styrelsen afviste det i første omgang, men forlængede senere varslingen til seks uger, da det viste sig at være lovstridigt.

’Et vågent medlem gjorde os opmærksomme på, at fristen i lovgrundlaget ikke var overholdt i styrelsens varslingsbreve, og det fik os til at tage det op igen. Ligeledes gjorde samme medlem os opmærksom på, at styrelsens udsagn om, at man ikke kan få en ny dato på grund af sygdom heller ikke var lovligt. Det har vi også udfordret styrelsen på, hvilket resulterede i, at de ændrede deres udmelding’, siger Tina Christensen.

Flere gebyrproblemer
Vejledningen om, hvordan selvstændige erhvervsdrivende registrerer deres arbejdssted(er) er den sidste problematik, der var tæt på at ende som en gordisk knude og en situation, hvor dialog ikke længere var tilstrækkeligt. Styrelsen havde ikke havde taget højde for blandt andre fodterapeuters specielle arbejdsmarked, som ofte er præget af jobs på flere klinikker. Og det kunne i værste fald have betydet dobbelt eller tredobbelte gebyrer for medlemmer med flere arbejdssteder. Danske Fodterapeuter opponerede mod, at vejledningen ikke holder sig inden for lovens rammer, og styrelsen endte med at ændre deres rådgivning, så fodterapeuter kun skal registrere deres hovedarbejdssted. Læs artikel her.

’Jeg er utrolig glad for, at styrelsen endte med at melde ud, at vi kun skal registrere vores hovedarbejdssted. Det har sparet medlemmerne for adskillige ekstraudgifter i forbindelse med flere registreringer, hvilket ville have været helt ude af proportioner i forhold til, at de fleste af os er enkeltmandsvirksomheder’, siger Tina Christensen.

Tegnsystem i journalen
Tilbage står spørgsmålet om brugen af tegnsystemet, hvilket har udløst en stribe anmærkninger i tilsynsrapporterne, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed ikke mener, at tegnsystemet er fyldestgørende uden en beskrivelse af problematikken. Det er Danske Fodterapeuter uenige i, og styrelsen kigger i skrivende stund på nogle af de tilfælde, hvor journalerne har givet anledning til anmærkninger. Danske Fodterapeuter forventer en tilbagemelding inden længe.

’Jeg synes, at vi er nået langt med dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed. Derfor mener jeg, at vi skal fortsætte med det, indtil vi står i en situation, hvor det ikke længere rækker. Vi er opmærksomme på kritikken, der i øjeblikket kommer fra de store sundhedsorganisationer som fx Praktiserende Lægers Organisation, og vi ønsker også en hurtig evaluering af tilsynet’, siger Tina Christensen.