Der er noget i det danske sundhedsvæsen, der ikke giver mening. Hvorfor skal fodpatienter i kommunalt regi have en ringere patientsikkerhed end i regionalt regi? Forskellen er iøjnefaldende.

Får du tilskud til fodbehandling gennem regionen, sker behandlingen hos en statsautoriseret fodterapeut, mens loven ikke stiller minimumskrav til tilskud gennem kommunen. Groft sagt kan alle og enhver med et cvr-nummer tilbyde pensionister en fodbehandling med tilskud fra kommunen. Det betyder, at du som patient bliver tilbudt en sundhedsydelse fra det offentlige, uden nogen sikkerhed for kvalitet og patientsikkerhed.

Årsagen er lidt teknisk. Pensionister kan få tilskud hos kommunen, hvis den finder det nødvendigt. Tilskuddet hedder et udvidet helbredstillæg og gives til pensionister med en lav indkomst i henhold til lov om social pension.  Dog er der ingen lovfaste krav om, at sundhedsydelsen skal ske hos en autoriseret sundhedsperson. Det står i skærende kontrast til dagens Danmark, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har et stort og vigtigt fokus på patientsikkerheden hos autoriserede sundhedspersoner.

Sådan skriver formand for Danske Fodterapeuter, Tina Christensen, og faglig direktør i Diabetesforeningen, Kristian Johnsen, i et debatindlæg i Kommunal Sundhed. Læs resten af debatindlægget i Kommunal Sundhed.

Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter, opfordrer kommunerne til at stille krav om autorisation, når de udbetaler tilskud til fodbehandling.
Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter, opfordrer kommunerne til at stille krav om autorisation, når de udbetaler tilskud til fodbehandling.
Kristian Johnsen, faglig direktør i Diabetesforeningen, opfordrer sine medlemmer til altid at gå til en statsautoriseret fodterapeut.
Kristian Johnsen, faglig direktør i Diabetesforeningen, opfordrer sine medlemmer til altid at gå til en statsautoriseret fodterapeut.