Af Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder

Kommunerne køber katten i sækken, når de giver tilskud til fodbehandlinger hos ikke-autoriserede behandlere. Det afslører DR Kontant hertil aften, hvor en række fodplejeelever står frem og fortæller, at den er helt gal med kvaliteten på en af landets private fodplejeuddannelser. Hvad værre er, at offentlige fodplejemidler i kommunerne går til at betale for behandlinger på denne private fodplejeskole og hos fodplejere, der har taget deres uddannelse derfra.

Stop hullet i loven
Årsagen er, at der et hul i loven, der betyder, at kommunerne kan give offentligt tilskud til fodbehandlinger, uden at der bliver stillet krav om autorisation og den medfølgende patientsikkerhed, som samfundet bruger millioner af offentlige kroner på at højne.  

Formand for Danske Fodterapeuter, Tina Christensen, er forundret over, at politikerne endnu ikke har stoppet hullet i loven, der hvert år betyder, at en lang række borgere får tilskud til behandlinger uden patientsikkerhed, krav eller kontrol.

Det sorte marked
’Jeg mener, at ikke-autoriserede fodbehandlinger svarer til det sorte marked, fordi alle i princippet kan banke en biks op, og lange ydelser over disken fra day one med tilskud fra kommunen. Alt, hvad der forgår her, er stort set blottet for de krav, som bliver stillet til statsautoriserede fodterapeuter om offentlig uddannelse, hygiejne, journalføring og tavshedspligt. Og der finder absolut heller ingen offentlige kontrolbesøg sted fra sundhedsmyndighederne, ligesom der gør hos statsautoriserede fodterapeuter’.

En undersøgelse viser, at 45 procent af landets kommuner har indgået prisaftaler om fodpleje, og at to ud af fem af disse har indgået aftaler med ikke-autoriserede behandlere. Hver fjerde kommune ved ikke, om det er statsautoriserede fodterapeuter eller fodplejere, de har prisaftaler med.

Falsk tryghed
’Problemet med prisaftaler med ikke-autoriserede behandlere er, at mange ældre opfatter det som en blåstempling af kvaliteten, hvilket giver en falsk tryghed hos borgere, der ikke kender forskellen på statsautoriserede fodterapeuter og ikke-autoriserede behandlere. Borgerne ved simpelthen ikke, at de bliver behandlet, uden at patientsikkerhedsnettet er spændt ud under dem. De ved heller ikke, hvilken forebyggende effekt, de går glip af, og som er dybt forankret i fodterapien, hvis de ikke har prøvet en behandling hos en statsautoriseret fodterapeut’, siger Tina Christensen.

En meningsmåling fra Userneed viser, at tre ud af fire danskere mener, at der bør være en minimumsstandard for, hvem der må udføre fodbehandling med tilskud fra det offentlige. Og at syv ud af ti danskere ville vælge en statsautoriseret fodterapeut, når de kender forskellen.

Uansvarligt uden autorisation
’Jeg synes, at prisaftaler uden patientsikkerhed fører borgerne bag lyset, og at det er uansvarligt at tillade ukvalificerede – og i nogle tilfælde ufaglærte mennesker – at behandle ældre menneskers fødder med tilskud. Det er i mine øjne galimatias at sætte nogen til at beskære hård hud, hvis man ikke har fået den nødvendige træning. Og det er endnu værre, hvis det sker på ældre menneskers fødder, fordi huden bliver tyndere og mere skrøbelig med alderen, og hvis de tilmed har diabetes eller kredsløbslidelser, kan det ende katastrofalt. Det kræver dyb faglig indsigt at behandle ældre mennesker, fordi de ofte lider af forskellige sygdomme og tager medicin, som fodterapeuter ved, hvordan man tager hensyn til’, siger Tina Christensen. 

Sker det, at borgere bliver fejlbehandlet hos ikke-autoriserede behandlere, har de ingen offentlige døre at banke på, hvis de vil klage eller søge erstatning. Her dækker kun eventuelle private forsikringer, og den eneste klagemulighed er en politianmeldelse.

Alle har krav på patientsikkerhed
’Jeg ved, at sundhedsminister, Ellen Trane Nørby, prioriterer patientsikkerhed højt, men at loven om tilskuddet – kaldet helbredstillæg -  ligger under beskæftigelsesministeriet. Jeg vil kraftigt opfordre beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til at lukke hullet i loven, så patientsikkerheden favner alle fodpatienter, der får offentligt tilskud. Jeg tænker, at det beror på uvidenhed, at patientsikkerheden er ringere i kommunalt regi end den er i regionerne, som kun giver tilskud ved en statsautoriseret fodterapeut. Det giver heller ingen mening, at Sundhedsstyrelsen bruger enorme ressourcer på at implementere patientsikkerhed i alle hjørner, samtidig med at kommunalt fodplejetilskud går helt under radaren’, siger Tina Christensen.

Danske Fodterapeuter foreslår, at loven ændres, så det offentlige kun giver tilskud til fodbehandlinger med indbygget patientsikkerhed i kraft af en statsautorisation, som kun gives til fodterapeuter.

Kommunale prisaftaler

  • 45 procent af kommunerne har prisaftaler på fodbehandling med udvidet helbredstillæg.
  • 39 procent af de kommuner, som har prisaftaler, har indgået aftaler med fodplejere.
  • 25 procent af de kommuner, som har prisaftaler, ved ikke, hvorvidt det er statsautoriserede fodterapeuter eller fodplejere, de har prisaftaler med.

Kilde: Analyse gennemført af Advice for Danske Fodterapeuter i oktober 2016

Danskerne mener

  • Tre ud af fire danskere mener, at der bør være en minimumsstandard for, hvem der må udføre fodbehandlinger med kommunalt tilskud.
  • Syv ud af ti danskere vælger en statsautoriseret fodterapeut som behandler, når de kender forskellen.
  • 13 procent mener, at det er i orden, at uautoriserede fodplejere har lov til at udføre fodbehandlinger, som fx fjerne ligtorne eller hård hud med skalpel.
  • 14 procent mener, at alle kan behandle fødder og få offentligt tilskud til det.

 

Kilde: Meningsmåling gennemført af Userneeds for Advice og Danske Fodterapeuter i oktober 2016

Linda Khuen Jacobsen, tidligere fodplejeelev i Skønhedshuset og nu fodplejer, fortæller, at hun fik besked på beskære hård hud på hælen af en diabetespatient, helt uden at have øvet sig først.
Linda Khuen Jacobsen, tidligere fodplejeelev i Skønhedshuset og nu fodplejer, fortæller, at hun fik besked på beskære hård hud på hælen af en diabetespatient, helt uden at have øvet sig først.

Loven bag tillægget
Kommunerne kan bevilge udvidet helbredstillæg til pensionister og førtidspensionister, der ikke har råd til den fodbehandling, der er nødvendig for dem. Tillægget dækker 85 procent af pensionistens egne udgifter til ydelsen.  Reglerne om udvidet helbredstillæg findes i lov om social pension §14 a, stk. 4, og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. §18, stk. 4.
Se paragraffen her