Vent med at registrere dit behandlingssted

Danske Fodterapeuter anbefaler alle medlemmer at vente med at registrere sig, indtil der kommer et nyt regelsæt eller en afklaring af situationen omkring betaling for registreringen.

Baggrunden for det drastiske skridt er, at gebyret for det risikobaserede tilsyn bliver opkrævet ud fra registreringen af behandlingssted(er), og selvstændige fodterapeuter risikerer med styrelsens gældende regelsæt at skulle betale et højt samlet gebyr. Danske Fodterapeuter vurderer, at det gældende regelsæt også vil kunne få store utilsigtede konsekvenser for fodterapeutbranchen og påvirke patienternes mulighed for at få behandling i rette tid.

Danske Fodterapeuter har derfor sendt et brev til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor i problematikken forklares og en ny løsningsmodel anbefales. Du kan selv læse hele brevet til styrelsen hér.

Medlemmer, der alligevel ønsker at registrere sig eller vil ændre deres eksisterende registrering, skal kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed direkte.

 

Hvis du allerede har registreret et eller flere behandlingssteder

  • Afvent resultatet af Danske Fodterapeuters henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.
     
  • Du bør dog senest 1. december 2017 tage direkte kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed for at høre, om du har registreret dig korrekt, hvorefter du kan indsende eventuelle ændringer til registrering@sst.dk
     

Hvis du endnu ikke har registreret dig

  • Afvent resultatet af Danske Fodterapeuters henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed.
     
  • Hvis du alligevel ønsker at registrere dig nu, så tag direkte kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed for at få individuel vejledning i registrering af behandlingssted(er).
     
Danske Fodterapeuter anbefaler alle medlemmer at vente med at registrere sig, indtil der kommer et nyt regelsæt eller en afklaring af situationen omkring betaling for registreringen
Danske Fodterapeuter anbefaler alle medlemmer at vente med at registrere sig, indtil der kommer et nyt regelsæt eller en afklaring af situationen omkring betaling for registreringen

Kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed

Tlf. 72 28 67 00
E-mail: registrering@sst.dk