Kommuner skal tilbyde fodpleje

Ankestyrelsen har afgjort i en principsag, at kommunerne skal tilbyde pensionister almindelig fodpleje gratis.

Af Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder

Ankestyrelsen har på baggrund af en klage fastslået, at kommunerne skal tilbyde pensionister med funktionsnedsættelse almindelig fodpleje gratis, hvilket blandt andet indebærer at klippe negle og smøre fødderne ind i creme. Det drejer sig udelukkende om pensionister, der er visiteret til at modtage personlig pleje og som har ukomplicerede negle. Har borgeren fx kredsløbslidelser, har kommunen pligt til at tilbyde de rette kompetencer, hvilket i Danske Fodterapeuters optik bør være en statsautoriseret fodterapeut.  

Drejer sig om få borgere
Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter, vurderer, at det er meget få ældre borgere, der kan nøjes med almindelig, ukompliceret fodpleje: ’Det er de færreste ældre mennesker, der ikke har kredsløbsproblemer, fortykkede negle, ligtorne eller hårdhudsdannelser og derfor tror jeg, at det er meget få borgere, det drejer sig om. Men det er vigtigt, at social- og sundhedshjælperne/-assistenterne ved, hvor den faglige grænse går og henviser til fodterapeuten, når det på nogen måde bliver kompliceret. Det kan nemlig have store konsekvenser, hvis der går hul på huden hos en ældre borger, der får blodfortyndende medicin. I de tilfælde skal borgeren behandles hos en fodterapeut. Det samme gælder, hvis borgeren har fortykkede negle, hård hud, ligtorne og andre komplicerede fodproblemer’.

Hun mener godt, at social- og sundhedshjælperne/-assistenterne - hvis de får den rette oplæring - kan lære at vurdere, hvornår de skal videresende borgerne til fodterapeut og hvordan de klipper ukomplicerede negle på raske mennesker og smøre fødderne ind i creme. Derfor har Danske Fodterapeuter været i dialog med FOA og påtænker at tilbyde kommunerne at sidemandsoplære social- og sundhedshjælperne/-assistenterne.

Vil gerne lære fra os
’Formålet med sidemandsoplæringen er blandt andet at klæde social- og sundhedshjælperne/-assistenterne på til at vurdere, hvornår det er nødvendigt at henvise til fodterapeut. Sidemandsoplæringen kan fx ske ved, at kommunerne lønner en fodterapeut til at hjælpe dem med det. Det ved vi, at kommunerne allerede har rigtig god erfaring med på tandplejeområde. Sammen med FOA vil vi forsøge at sikre, at vurderingen bliver ens i alle 98 kommuner. Desuden vil vi gerne lære social- og sundhedshjælperne/-assistenterne, hvordan man klipper helt ukomplicerede og raske negle korrekt og smører fødderne ind i creme’, siger Tina Christensen.

I tråd med foreningens mål
Hun mener, at samarbejdet med FOA kan være med til at give social- og sundhedshjælperne/-assistenterne kendskab til fodterapeuters kompetencer. Desuden mener hun, at kravet fra Ankestyrelsen kan bane vejen for ansatte fodterapeuter i kommunerne.

’Det falder godt i hak med, at vi i bestyrelsen har besluttet at søsætte et pilotprojekt i et par kommuner efter sommeren for at synliggøre, at fodterapeuter kan spille en afgørende rolle. Vi kan blandt andet vurdere, om borgerne er berettiget til helbredstillæg, vurdere ansøgninger om håndsyet fodtøj og indlæg. Desuden kan vi sikre, at de hjælpemidler, der bliver bevilliget til sko og indlæg faktisk bliver brugt og ikke bare ender i skuffen, fordi borgeren ikke kan bruge dem’, siger Tina Christensen.  

  

Patientsikkerheden hos fodterapeuter

  • Offentlig anerkendt uddannelse med SU
  • Statsautorisation
  • Styrelsen for patientsikkerhed fører tilsyn med klinikker
  • En del af det offentlige sundhedsvæsen
  • Klagemulighed for patienter til Styrelsen for patientsikkerhed
  • Mulighed for at søge erstatning ved Patienterstatningen
  • Journalpligt
  • Underlagt autorisationsloven
  • Pligt til at rapportere utilsigtede hændelser

Kort om Ankestyrelsens afgørelse

  • Kommunen har pligt til at tilbyde almindelig fodpleje til personer, som ikke selv kan udføre disse opgaver på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
  • Kommunen skal alene tilbyde borgeren fodpleje, hvis der er tale om hjælp til almindelig fodpleje og ikke egentlig behandling. Almindelig fodpleje omfatter blandt andet klipning af ukomplicerede negle og at få fødderne indsmurt i creme.
  • I den sag, der ligger til grund for Ankestyrelsens afgørelse, måtte hjemmeplejen ikke klippe negle på borgerens tånegle, fordi borgeren kunne have en skjult diabetes eller anden kredsløbslidelse, som kunne betyde, at personalet kunne forvolde skade.
  • Kommunen skal sørge for at ansætte personale, som kan varetage de opgaver, som kommunen skal tilbyde borgeren. Kommunen kan også sikre de nødvendige kompetencer ved at samarbejde med fx private tilbud.