Af Tina Rønhøj/kommunikationsmedarbejder

I år var det ’københavnerne’, der skulle tidligt op for at hoppe på en af de to turistbusser, der kørte dem til Fodterapeutskolen, Tradium, i Randers. Mens de sad i busserne, forberedte de sig på at fortælle om studielivet i København til deres medstuderende på den anden side af Storebælt. Da de kom frem efter mange timers kørsel, fik de en chokoladecroissant og lidt kaffe at styrke sig på, inden dagen tog fart.

Jeres forening
Klinikken lagde i år lokaler til det første møde i plenum, hvor patient- og behandlerstole blev taget i brug. Alle de andre sale var bookede, så klinikken måtte fungere i mangel af bedre. Og det gjorde den. Kristian Lysholt Mathiasen, direktør, og Tina Christensen, formand, fortalte kort om nogle af de mange aktiviteter, som Danske Fodterapeuter hvert år står bag. De fortalte lidt om generalforsamling, Fagdagene, Fodterapeuten, Gå Godt, facebookgruppen, sportsarrangementer, lobbyarbejde, markedsføring og opfordrede alle til at søge autorisation med det samme, så det ikke gik i glemmebogen.

’Hvert år oplever vi, at der er nyuddannede medlemmer, som glemmer at søge autorisationen. Og det er uheldigt på mange måder’, understregede Tina Christensen.

Rundvisning og gruppearbejde
De 200 studerende blev nu delt ind i mange små grupper, hvoraf halvdelen gik rundt på skolen, så randerseleverne kunne vise deres hverdag til københavnereleverne. Imens sad den anden halvdel i gruppearbejde, hvor de udvekslede erfaringer med studielivet. Efterfølgende byttede holdene plads. Midt på dagen mødtes alle til fællesfrokost i kantinen, hvor en buffet med varme og kolde retter stod klar til at styrke hjernen til resten af dagen.

I den sidste halvdel af dagen kunne eleverne følge to ud af fire spor, hvor de fik mere viden om overenskomsten, markedsføring, kontrakter og foreningens tilbud.

Overenskomst og ydernumre
Tina Christensen fortalte om overenskomsten og ydernummersystemet. Hun ridsede strukturen op med forhandlinger og forskelle mellem regioner. Hun blev blandt andet spurgt, hvorfor regionerne ikke kan frigive flere ydernumre, da der jo ikke kommer flere patienter af den grund.

’Det er den samme argumentation, vi bruger, når vi er i dialog med regionerne, men det er deres måde at styre økonomien på. Altså undtagen i Region Syddanmark, som har frigivet ydernumre uden for byområderne. Derfor ser vi Syddanmark som et forbillede for de andre regioner og lige nu ser det ikke ud, at deres liberale politik har fået økonomien til at løbe løbsk´, sagde Tina Christensen.

Hun opfordrede de studerende til at sørge for at opdatere deres ventetider på sundhed.dk, når de blev færdiguddannede, fordi det er et vigtigt parameter for at kunne argumentere for flere ydernumre.

Kurser og kollegamøder
På et af de andre spor fortalte Terese Hougaard, organisationskonsulent i Danske Fodterapeuter, om, hvad man får ud af at være medlem af foreningen. Hun fortalte om kurser og hvorfor de koster forskelligt. Hun informerede også om foreningens arbejde med at være formidler og mellemled i forbindelse med krav fra offentlige myndigheder, fx Det risikobaserede tilsyn og akkreditering. Desuden kom hun ind på rabatordninger, forsikringer, kollegamøder, pensionsordning og at kontingentet er fradragsberettiget.

Kontrakter og klausuler
Mette Johansen, seniorkonsulent, klædte de studerende på til arbejdslivet ved at forklare, hvordan kontrakter sikrer grundvilkår på arbejdsmarkedet, så man fx har et rimeligt opsigelsesvarsel.  

’I mange kontrakter findes der klausuler, der blandt andet fastsætter, hvor langt væk fra klinikken, man skal nedsætte sig, når man har forladt arbejdspladsen. Sådanne klausuler skal være rimelige og er altid til forhandling’, sagde Mette Johansen.

Logo og klinik for fodterapi
På det fjerde spor fortalte Mikael Horup, kommunikationsmedarbejder, om, hvordan man kan markedsføre sig. Han opfordrede til at benytte logoet og Klinik for Fodterapi.

’Lad vær’ med at kalde jeres klinik for Jyttes fodterapi’, sagde han og tilføjede, at han ikke håbede, at han fornærmede nogen.

Han opfordrede også til at deltage i Fodens dag og sørge for at gå sammen med nogle andre og komme ud af klinikken.

’Foreningen tilbyder en markedsføringspakke med lakridser, balloner og t-shirts, så man skal ikke ud og finde på det hele selv’.

Den virkelige verden
Efter to timer med ørene slået helt ud var kage og kaffe en eftertragtet kombination. Alligevel fejlede opmærksomheden ikke noget, da Therese Rye Jørgensen, klinikejer i Langeskov, rundede dagen af med at fortælle om sine erfaringer med at starte klinik direkte efter uddannelsen. En enkeltmandsklinik som hun nu har udvidet med en indlejer og en fysioterapeut.

Da hun havde sagt det sidste ord, blev mikrofonen sluppet løs blandt de 200 besatte stole. En ville vide, hvordan hun kunne klare sig uden et ydernummer og Therese Rye Jørgensen opfordrede hende til at opsøge virksomheder eller andre steder, hvor der er patientgrupper, som ikke får tilskud. En anden ville vide, hvad hun tjente mest ved og Therese Rye Jørgensen fortalte, at hun tjener mest på indlæg.

Med sig i busserne fik ’københavnerne’ sandwich, vand og chokolade til at hygge sig i de mange timer hjem igen.

 

 

 

Gruppearbejde om studielivet i Randers og København.
Gruppearbejde om studielivet i Randers og København.
Rundvisning på klinikken i Randers.
Rundvisning på klinikken i Randers.
Rundvisning på hele Fodterapeutskolen, Tradium.
Rundvisning på hele Fodterapeutskolen, Tradium.
Tina Christensen, formand, satte de studerende ind i overenskomstsystemet.
Tina Christensen, formand, satte de studerende ind i overenskomstsystemet.
Terese Hougaard, organisationskonsulent, forklarede, hvad man får for kontingentkronerne i Danske Fodterapeuter.
Terese Hougaard, organisationskonsulent, forklarede, hvad man får for kontingentkronerne i Danske Fodterapeuter.
Mette Johansen, seniorkonsulent, fortalte, hvorfor kontrakter er vigtige og at de er til forhandling.
Mette Johansen, seniorkonsulent, fortalte, hvorfor kontrakter er vigtige og at de er til forhandling.
Mikael Horup, kommunikationsmedarbejder, gav eksempler på, hvordan man kan markedsføre sig og hvordan man ikke må markedsføre sundhedsydelser.
Mikael Horup, kommunikationsmedarbejder, gav eksempler på, hvordan man kan markedsføre sig og hvordan man ikke må markedsføre sundhedsydelser.