Indstil kandidater til prisen Årets Fodterapeut

Kender du en fodterapeut, der fortjener at blive værdsat for sit ekstraordinære engagement?

Det kan være en, som du synes er en oplagt rollemodel for hele faggruppen? En som er nytænkende og kommer helt ud over rampen? Eller en, der går stille med dørene, men som brænder igennem på en helt særlig måde over for patienterne.

Kender du sådan en fodterapeut, skal du ikke tøve med at indstille vedkommende til prisen som Årets Fodterapeut.

 

Overrækkes på generalforsamlingen

Årets Fodterapeut uddeles for tredje gang på generalforsamlingen den 4. november 2017, hvor modtageren vil blive hædret foran forsamlingen. Her vil modtageren få overrakt 5.000 kroner sammen med et diplom.

 

Sådan indstiller du

Fodterapeuter kan indstille andre fodterapeuter, der begge er medlemmer af Danske Fodterapeuter. Send din indstilling sammen med en tekst, hvor du forklarer, hvorfor du mener, at vedkommende skal udnævnes til Årets Fodterapeut. Skriv en grundig begrundelse, så grundlaget for at vælge den rigtige er så stort som muligt.

Send din indstilling i en mail til sekretariatet senest den 25. september 2017 kl. 12:00.

 

Indstil en kandidat til Årets Fodterapeut

Kender du en fodterapeut, der fortjener at blive værdsat for sit ekstraordinære engagement?
Kender du en fodterapeut, der fortjener at blive værdsat for sit ekstraordinære engagement?

Tidligere modtagere af prisen Årets Fodterapeut

Den første modtager af prisen var Anne Rasmussen fra Steno Diabetes Center, mens det var Charlotte Midtgaard fra Fredericia, der blev udnævnt på den seneste generalforsamling.

Årets Fod

Årets Fodterapeut skal ikke forveksles med Årets Fod, som uddeles på Fodens Dag til en person/afdeling/forening i sundhedssektoren eller i det offentlige rum, som har gjort noget ekstraordinært med eller for fødderne i årets løb