Aftale om ny overenskomst 2017

Kære medlemmer

Det er nu, at I skal træffe et valg – og det har jeg glædet mig rigtig meget til!

Vi har fået forhandlet en ny overenskomst hjem, som I skal vælge til eller fra.

Aftalen giver en bedre økonomi og større fleksibilitet. Blandt andet stiger honorarerne på fodstatusydelserne med 15 procent, og honoraret på granulationsvævsbehandling stiger med 87 procent. Desuden bliver det tilladt at opkræve gebyr for behandlinger i udvidet åbningstid og at tage et udeblivelsesgebyr allerede den første gang, patienten ikke dukker op.

En forhandling er en ”give and take” situation. Derfor følger med aftalen også den ventede akkreditering, som giver hver klinik en kompensation på 12.500 kroner.

Jeg ved godt, at der – trods de mange gode resultater – vil være medlemmer, som er skuffede over, at der fx ikke er honorarstigninger på alle ydelser. Og det kan jeg godt forstå. Men det er vigtigt at understrege, at Rom ikke blev bygget på en dag. Vi har fået sneget os uden om forringelser til trods for, at udgangspunktet for forhandlingerne ikke var det bedste, fordi regionerne skal spare. Tilmed har vi forhandlet forbedringer som fx honorarstigninger hjem i en tid, hvor andre dele af den regionale sektor har to procents produktivitetskrav hængende over hovedet.

Som både formand og medlem af forhandlingsudvalget anbefaler jeg, at du stemmer ”JA” til den nye overenskomst, fordi den indeholder forbedringer, som vi ikke kan sige nej til! Lad os tage et skridt i den rigtige retning mod bedre vilkår som selvstændig erhvervsdrivende. Det gør vi ved at stemme ”JA.”

 

Med venlig hilsen

 

Tina Christensen

Formand for Danske Fodterapeuter og medlem af forhandlingsudvalget.

 

Få et hurtigt overblik

Dan dig et hurtigt overblik over de vigtigste elementer i aftalen her:

 

Oversigt over forhandlingsresultatet

Akkreditering

Afstemning om den nye aftale

Sådan foregik forhandlingerne

Formand Tina Christensen anbefaler, at du stemmer 'JA' til den nye aftale om verenskomst.
Formand Tina Christensen anbefaler, at du stemmer 'JA' til den nye aftale om verenskomst.

VIDEO: Se Tina Christensen og Gyrit Madsen samtale om den nye aftale om overenskomst.

Forhandlingsaftalen

Læs hele forhandlingsaftalen her.

OBS – følgende forbedringer fremgår ikke af forhandlingsaftalen, men er aftalt med RLTN:

  • 15% honorarstigning på ydelserne 2180, 2170 + 2171
  • Hævelse af faktorloftet for patienter med granulationsvæv fra 23 til 35 faktorer.
<